Navnet Thomas Bundgaard vækker genklang hos de fleste cykelinteresserede i Danmark. Thomas har i mange år været en fast del af cykelscenen – både som cykelrytter, og gennem det seneste årti, som ejer af brandet Velofit.
I denne samtale dykker vi ned i Thomas’ historie og diskuterer, hvordan det er at være iværksætter samtidig med at køre på et højt niveau. Hvordan har cykelscenen egentlig udviklet sig de seneste 10-15 år? Der er sket markante forandringer inden for træning, tests, ernæring og selvfølgelig de mentale aspekter. Vi gennemgår de største "gamechangers" og diskuterer, hvordan de har bidraget til udviklingen i cykelsporten.
Alderen er noget, ingen af os kan løbe fra, men hvordan formår Thomas stadig at køre Gravel på højeste internationale niveau samtidig med at han også har en familie og egen virksomhed? Han deler sine guldkorn med os, og vi diskuterer, hvordan almindelige cykelryttere måske kan lære lidt af hans principper.
En særlig tak skal også lyde til Thomas og hele holdet bag Velofit for at tage os ind som de første tilbage i 2021.
Find episoden her: https://open.spotify.com/episode/20IS3AEgzp2u3yEfdHw4L1?si=fkHd5SFlTpyLxq8PV2sJyg
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.