Faste har endnu engang fundet vej til mainstream medierne, og over de seneste måneder har vi hørt den ene ekspert efter den anden udtale sig om hvor godt faste er. Men er det nu også virkelig tilfældet?
Vi gennemgår begreberne faste og sult og ser nærmere på, hvad der sker med kroppen, når du ikke har spist i henholdsvis 12 timer, 24 timer og i flere døgn.
Når man taler om performance, handler det ofte om balancen mellem fedt- og sukkerforbrænding. Vi diskuterer fordele og ulemper ved faste, samt hvem der potentielt kan have størst gavn af det.
Der er også meget snak om fastens evne til at påvirke vægten. Nogle sværger til, at det er en mirakelkur til vægttab og forbedring af biomarkører. Desuden vender vi fastens evne til at forlænge livet, det såkaldte longevity begreb. Vi forsøger at bidrage med vores viden og overvejelser om, hvorfor faste igen er blevet populært, og sætter fokus på, hvad faste egentlig kan bruges til.
Find episoden her: https://open.spotify.com/episode/4oqHFROtqjSsnjLUBcLE5d?si=7WdybaZrTDmxdRf9gSLJ0Q
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.