Rollerne er byttet og i dagens episode gæster Henrik Grønnegaard Them Noutron studiet. Henrik er tidligere eliteløber og må siges at stå bag den første store løbepodcast i Danmark kaldet Frontrunner. Derudover arbejder han til dagligt som løbetræner og speaker til nogle af de største danske løb.
Vi vender OL i Paris, hvor Henrik var nede for at kommentere atletikken. Så vi det, som vi havde forventet fra de helt store stjerner, og var der måske nogle skuffelser? Særligt en norsk stjerne gjorde sig bemærket – både på godt og ondt – og vedkommende havde også debut på halvmarathon distancen i København forleden. Et løb, hvor forventningen var, at vi måske ville få en ny verdensrekord, men hvor der måske gik lidt for meget taktik i det. Heldigvis var der flere stærke danske præstationer på både kvinde og mande siden.
Til sidst tager vi en snak om det at være træner. Hvordan er Henriks tilgang til atleter, og hvad er hans træningsfilosofi? Der har været stor udvikling i løbesporten gennem de seneste 5-10 år. Hvad skyldes det, og hvor ser vi hen imod fremtiden?
Find episoden her: https://open.spotify.com/episode/0S7DZ9dk9Br4F6MZYWiwRj?si=tntatZkqTRKt5J3izk0JWQ
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.