Noutrons Premium Endurance

Vedvarende Energi

Af Thien Vinh Luong, læge og løbetræner
gruppe_01

Kulhydrater er en mere effektiv energikilde end f.eks. fedt, fordi kroppen skal bruge mindre ilt i dannelsen af energi til musklerne (1), og derfor vil vores krop altid foretrække at bruge kulhydrater som brændstof ved sport, især ved høj intensitet.

Når blodsukkeret falder tilstrækkeligt, vil kroppen i højere grad skifte over til at bruge fedt som primært brændstof. Det er her, at man begynder at føle sig træt, ens performance bliver dårligere og koncentrationsevnen falder. Mange kender denne følelse som “at ramme muren”. Man kan udskyde dette ved at sørge for, at kroppen ikke løber tør for kulhydrater. Noutrons Premium Endurance består derfor af en optimal kombination af de tre nedenstående.

Fordelen ved at kombinere forskellige slags sukker skal findes i måden, hvorpå de optages i vores tarm og derefter transporteres videre i blodet til musklerne. I tarmen findes der flere forskellige transportsystemer, som sørger for at optage sukker, hvoraf nogle transportere kun kan flytte én bestemt type og mængde ad gangen.

Ved at kombinere forskellige typer af sukker f.eks. glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker), kan man derfor sætte flere transportsystemer i gang på samme tid. Derved får man mere sukker ind i blodet og ultimativt mere energi til musklerne (2, 3).

Isomaltulose er et unikt sukker, som er en kobling af glukose og fruktose. Almindeligt bordsukker (sucrose) består også af glukose og fruktose, men bindingen mellem de to molekyler er svagere ift. isomaltulose. Det betyder, at isomaltulose nedbrydes og optages langsommere.

Fordelen ved dette er, at man ikke får et hurtigt og kortvarigt energiboost, som man f.eks. ville få, hvis man indtog rent bordsukker med efterfølgende hurtigt fald i blodsukkeret (4). Isomaltulose har dermed en længerevarende virkning, så ens blodsukker ikke svinger for meget. Denne sukkertype er perfekt til sport og indgår derfor i Noutrons Premium Endurance, fordi den er i stand til at holde vores blodsukker på et højere og mere stabilt niveau i længere tid (5).

For at opnå den bedste præstation ved brug af Premium Endurance anbefaler vi, at man laver en blanding som indeholder ca. 8%. Det vil sige, at man skal tilsætte 40 gram af blandingen til 500 ml vand. Det er det blandingsforhold, som man gennem forskning har fundet ud af, at de fleste atleters mave kan håndtere under aktivitet (6).

Hvis der kommer for meget ren sukker i tarmen på én gang, risikerer man at få ondt i maven, da man maksimalt kan optage 90 g sukker i timen ved kombination af glukose og fruktose (3). Ved indtag af sukker før aktivitet, kan man med fordel øge koncentrationen ved f.eks. at blande 80 g Noutrons Premium Endurance med 500 ml vand.

Samlet set består Premium Endurance af den mest optimale blanding af tre forskellige sukkertyper, som er med til at give et hurtigt energiboost, samtidig med at det unikke sukker isomaltulose sørger for, at man ikke går kold. Ved at tilsætte elektrolytter og prioritere så naturlige ingredienser som muligt, mener vi at have skabt det perfekte energiprodukt til både træning og konkurrence (læs mere om produktet).

  1. Vitale K, Getzin A. Nutrition and Supplement Update for the Endurance Athlete: Review and Recommendations. Nutrients. 2019;11(6).
  2. Jeukendrup A. A step towards personalized sports nutrition: carbohydrate intake during exercise. Sports Med. 2014;44 Suppl 1(Suppl 1):S25-33.
  3. Rowlands DS, Houltham S, Musa-Veloso K, Brown F, Paulionis L, Bailey D. Fructose-Glucose Composite Carbohydrates and Endurance Performance: Critical Review and Future Perspectives. Sports Med. 2015;45(11):1561-76.
  4. Stevenson EJ, Watson A, Theis S, Holz A, Harper LD, Russell M. A comparison of isomaltulose versus maltodextrin ingestion during soccer-specific exercise. Eur J Appl Physiol. 2017;117(11):2321-33.
  5. König D, Zdzieblik D, Holz A, Theis S, Gollhofer A. Substrate Utilization and Cycling Performance Following Palatinose™ Ingestion: A Randomized, Double-Blind, Controlled Trial. Nutrients. 2016;8(7).
  6. Von Duvillard SP, Braun WA, Markofski M, Beneke R, Leithäuser R. Fluids and hydration in prolonged endurance performance. Nutrition. 2004;20(7-8):651-6.